Mens afsætningen af økologiske varer stiger støt, så ser det knap så godt ud for udbuddet af økologisk oksekød. Det skyldes, at hovedparten af de økologiske landmænd har fokus på malkekøer og dermed produktion af mælk, mens det hidtil har vist sig svært at få økonomi i at opdrætte økologiske tyrekalve med henblik på kødproduktion. De økologiske tyrekalve sælges derfor til konventionel opdrætning.

Forskere ved Aarhus Universitet har i forskningsprojektet SUMMER det seneste år arbejdet på at skabe rammer for at øge udbuddet af kød fra økologisk ungkvæg, der dels kan puttes ned i indkøbsvognen for rimelige penge og dels kan give et fornuftigt afkast til den økologiske landmand.

- Vi ser på potentialet for produktion af ungkvæg i forsøget, hvor vi har krydset malkekøer og kødkvæg. Vi inddrager både tyrekalve og kviekalve i forsøget og arbejder med, at krydsningsdyrene går på en højtydende kløvergræsmark, forklarer sektionsleder Mogens Vestergaard, der er ansvarlig for SUMMER-projektet med ungkvæg.

45 dyr indgår i projektet
Han søsatte projektet i 2012 og har siden fulgt de 45 involverede dyr tæt. Det drejer sig om 15 almindelige Dansk Holstein-tyrekalve, der anvendes som reference, 15 krydsningstyrekalve krydset af en Dansk Holstein-malkeko og Limousine-kødkvæg samt 15 krydsningskviekalve af samme kombination. 

Medio maj kom dyrene på græs for anden gang, og vægttabelen indikerer dyr, der har det godt og har ædt godt af den tildelte vinterration, som hovedsageligt bestod af tung græsensilage, som dyrene har levet af fra oktober til maj.

- Kvierne har opnået den ønskende tilvækst omkring 900 gram dagligt, mens tyrene har ramt 1000 gram dagligt i stalden. Vi forventer, at dyrene fortsætter denne vækst og derved vil blive til store og kødfulde dyr, der kan slagtes omkring 1. september. Der er samtidig tale om meget robuste dyr, og det er en konsekvens af krydsningsfrodighed (krydsningen af kødkvæg og malkekøer), siger Mogens Vestergaard og tilføjer, at dyrene kun får suppleret kløvergræsset med mineraltilskud.

Han er overbevist om, at der er grundlag for, at forbrugerne med tiden kan se frem til mere økologisk kød fra ungkvæg.

- Jeg tror på, at der er et uudnyttet produktionspotentiale. De fleste landmænd vil måske foretrække stude frem for tyre til kødproduktion, fordi tyre er mere besværlige og kræver mere opmærksomhed. Det større potentiale ved tyrene, hvor vi har set cirka 10 procent større tilvækst, opnås også kun, hvis fodret er af høj kvalitet, siger Mogens Vestergaard og fortsætter:

- For at det kan lade sig gøre med en rentabel økologisk kødproduktion med ungdyr kræver det formodentlig, at økologen specialiserer sig i kødproduktion i lighed med den konventionelle produktion. Produktionen skal sættes i system og være rationel, og så skal landmanden have velegnede marker til afgræsning og til produktion af vinterfoder.

For at det kan lade sig gøre, er de økologiske landmænd, der vil satse på kødproduktion, nødt til løbende at indkøbe kalve hos mælkeproducenterne. Samtidig er det afgørende, at der satses på krydsningskalve af malkekøer og kødkvæg.

- Første step for at denne produktionsform overhovedet kan lade sig gøre er, at den økologiske mælkeproducent accepterer, at hans køer ikke tager skade af at blive insemineret med sæd fra kødkvæg. Nye danske resultater viser, at såfremt man træffer et fornuftigt tyrevalg vil denne krydsning ikke give besværlige fødsler og heller ikke reducere koens mælkeydelse efterfølgende, påpeger Mogens Vestergaard.

Kødets kvalitet testes
Som en afrunding på projektet bliver kødet fra krydsningskvierne og - tyrene analyseret med hensyn til mørhed og spisekvalitet og sundhedsfremmende egenskaber i form af kødets fedtsyresammensætning.

- Kvaliteten af kødet fra dette ungkvæg skal være i top for, at kødet kan sælges til en merpris og samtidig danne grundlag for en rentabel produktion hos producenten, pointerer Mogens Vestergaard.

Projektet er del af et Organic RDD-projekt kaldet SUMMER. Læs mere om projektet her.

Organic RDD er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Yderligere oplysninger:

Sektionsleder Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7843, e-mail: mogens.vestergaard@agrsci.dk